Vidunderligt lille boutique-hotel, hvor alle i personalet med stor varme gør, at man føler sig velkommen, hjemme og godt tilpas fra start til slut - og gerne hjælper med gode råd om restauranter, ture m.m.
Stort flot værelse med god og stor seng, rummeligt badeværelse, sofa, skrivebord og egen lille terrasse med den smukkeste udsigt at vågne op til over bjerge.
To lækre pools, liggestole samt bar med mulighed for mad ved poolen. Da det er et lille hotel, er der som regel ganske få ved poolen, så man mere eller mindre har den for sig selv, når man er i vandet.
Morgenmadsbuffet var superlækker med mange valgmuligheder - brød, frisk frugt/bær, forskellige variationer af æg, mallorcanske specialiteter, kager, friskpresset appelsinjuice, cava/rosé mm.
Luksus :)
Hotellet ligger få minutters gang fra den nærmeste strand. Alle 4 strande i byen kan nås til fods indenfor 5-8 minutter og to af dem er servicerede med livredder og liggestole.
Godt sted som udgangspunkt for at køre ture på især nordøen, men intet er langt væk med bil.